Samtaler og kurser

Der er forskellige måder at arbejde sammen med mig.

Du kan komme med på et kursus, hvor vi går i dybden med et bestemt tema sammen. Du kan tage udgangspunkt i det, der fylder i dit eget liv, i en 1:1 samtale, gå ind i kærligheden i parterapi eller du kan fordybe dig i forståelsen over længere tid hos Flow Academy, som jeg har stiftet sammen med Trine Høhrmann.

Ind i det ukendte

En weekend om det, der viser dig vej, og om hvordan din relation til dig selv giver dig adgang til noget langt større.

Vi bruger enormt meget tid på at forsøge at forstå os selv. Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Hvad er det rigtige for mig? Og hvordan ved jeg, hvilken vej jeg skal gå?

Men måske leder vi det forkerte sted.

For det, der viser dig vej, kommer ikke fra alt det, du allerede ved. Nogle gange ser du pludselig noget, du ikke kunne se et øjeblik før. En ny tanke kommer. En indsigt. En helt enkel fornemmelse af ja eller nej.

Det kommer fra et sted, vi hverken kan se, fastholde eller tænke os frem til. Først når det tager form som en tanke, en indsigt eller en følelse af retning, kan vi få øje på det.

Og fordi det, der guider dig, kun kan vise sig gennem dig, bliver din relation til dig selv også din relation til det, der lever dig.

Jo mere du stoler på dig selv, jo mere kan du leve fra det.

Så hvad sker der, når du stoler på dig selv?

Hvad vil du skabe? Hvad vælger du? Og hvordan ser dit liv ud, når du holder op med at forsøge at regne det ud og i stedet lader dig guide af det, der lever dig?

Ind i det ukendte er en weekend, hvor vi undersøger det formløse og hvad der sker, når vi begynder at stole på det, der lever os.

Samtaler

Samtalerne er for dig, der gerne vil leve et liv, hvor der er plads til det hele. Som elsker at tænke, skabe, tage ansvar og gøre svære ting, men ikke vil opleve, at det koster nærværet, relationerne eller følelsen af at være til stede i dit eget liv.

Du behøver ikke vælge mellem at leve et fuldt liv og have det godt.

Mellem ambition og nærvær. Mellem det, du brænder for, og de mennesker, du elsker. Det er ikke et enten-eller. Når du stopper med at stå i vejen for dig selv, holder de to sider op med at trække i hver sin retning. Du får friere adgang til både din drivkraft og dit nærvær.

Nogle kommer, fordi noget konkret fylder. Andre, fordi de har en fornemmelse af, at livet kan leves mere fuldt ud. Har du allerede mødt De Tre Principper og vil længere ind i forståelsen, er du også det rigtige sted.

Vi tager udgangspunkt i det, der fylder i dit liv lige nu, og ser sammen på det gennem forståelsen af, hvordan vores oplevelse bliver skabt. Der er intet at forberede og intet at gøre bagefter. Du kommer, som du er. Nogle kommer én gang, de fleste to-tre.

Et sted at begynde

Kender du ikke De Tre Principper endnu, har jeg skrevet en kort tekst om, hvad forståelsen ændrer, og hvorfor forståelse er nok. Du kan finde webinarer og podcasts, jeg har medvirket i, og du kan læse et uddrag af min bog. Du kan også læse eller lytte til bogen Dit selvhelbredende sind af Mette Louise Holland. Den kan lånes gratis på biblioteket.

60 minutter · 1.400 kr. · I min praksis i Gentofte eller online.


Det eneste Anne gjorde, var at dreje mit blik. Det var som om, vi stod og så en solnedgang sammen, men jeg kunne ikke se alt det smukke, som hun så detaljeret kunne beskrive. Anne prikkede mig på skulderen, jeg drejede mit hoved og opdagede, at solnedgangen også var lige foran mig, jeg havde bare stået med ryggen til. Gennem samtalerne pegede Anne mig hjem i mig selv. Det kan lyde så højtravende og stort, det er det egentlig ikke. Men det var det, der skete.

Tanker er bare tanker, det ved jeg nu, og jeg ved også, at jeg aldrig har været forkert eller i stykker, det troede jeg bare. At pege på det fineste i andre mennesker, så de opdager deres eget lys, er det smukkeste jeg kan komme i tanke om. Og det var præcis det Anne gjorde.

“

Lene, 41 år
Afsluttet forløb på fire samtaler

Parterapi

Et parforhold findes ikke derude. Det findes i vores tanker, og vi skaber det på ny hvert eneste øjeblik. Når det bliver tydeligt, ser det, vi har kæmpet med, anderledes ud. Der bliver mere plads til at se hinanden igen, og til den nærhed og kærlighed, der let forsvinder bag vores historier om den anden.

Vejen dertil går ikke gennem at ændre den anden. Den går gennem at finde hjem i dig selv. Det er her kærligheden bor.

I samtalerne tager vi udgangspunkt i det, der fylder mellem jer lige nu, og ser på det gennem forståelsen af, hvordan vores oplevelse bliver skabt.

Et sted at begynde

Jeg fortæller om min egen forståelse af relationer i podcasten En kærlighedshistorie, og i webinaret om relationer. Begge kan findes her.

Er I nye i forståelsen, så start med bogen Dit selvhelbredende sind af Mette Louise Holland. Og vil I læse om parforholdet specifikt, er The Relationship Handbook af George Pransky den bedste bog, jeg kender.

90 minutter · 2.400 kr. · I min praksis i Gentofte eller online.

Vil du gå dybere ind i forståelsen?

Vil du fordybe dig i De Tre Principper og undersøge, hvordan forståelsen kan få en større plads i dit arbejdsliv, udbyder jeg Flow Practitioner sammen med Trine Høhrmann i Flow Academy. Et ni måneders kompetencegivende forløb for ledere, selvstændige og specialister.

Besøg Flow Academy →